Behandlinger

pic3
pic5
pic2

Behandlinger hos Fysioterapeuterne – Rygcentret i Brønderslev

  • McKenzie – behandling af din ryg og nakke: Vi er uddannede i McKenzie behandling, som er et respekteret og anerkendt redskab til at undersøge og behandle ryg- og nakkepatienter. Man bruger McKenzie metoden til at undersøge patienten grundigt for symptomer, smerteudbredelse og bevægeindskrænkninger. I undersøgelsen indgår også vurdering af om der eventuelt kan være andre problemstillinger udover rygsmerten. Patienten og terapeuten udarbejder sammen en plan for behandlingen, og taler om fremtid, skånehensyn og træningsbehov. Man vil ofte få tildelt hjemmeøvelser og herefter aftale ny konsultation med terapeuten, dette med henblik på evaluering.
  • Mulligan – smertefri metode til at genskabe bevægelse. Ved at praktisere efter Mulligans principper, analyseres først patientens bevægelsesproblemer, hvorefter en behandling baseret på smertefri tilgang genskaber bevægeligheden. Metoden er meget effektiv til problematikker i størstedelen af kroppens led. Terapeuten assisterer patienten i dennes naturlige bevægelse, hvorefter det bliver nemmere for patienten at udføre bevægelsen selv uden smerte.
  • Manipulation Indimellem er det nødvendigt at give behandlingen et ekstra ”skub”. Derfor har klinikkens terapeuter lært manipulation. Manipulation kombineres ofte med de andre behandlingsformer.
  • Idrætsfysioterapi – når skaden er sket: Det er sundt at motionere, men fra tid til anden kan der forekomme overbelastninger. Det kan derfor være nødvendigt at justere progressionsaspektet i træningen eller få behandling af skaden.
  • Fascial Manipulation Fascial Manipulation (FM) henvender sig specielt til patienter, der har haft symptomer i mange dele af kroppen samt ved symptomer der kommer igen og igen med et ukarakteristisk mønster. FM tager udgangspunkt i analyse og behandling af den dybe og overfladiske fascie. Fascien er en ubrudt bindevævshinde, som omgiver muskler og de indre organer. For at kroppen kan bevæge sig frit, skal fascien kunne bevæge sig uhindret i alle retninger. Undersøgelsen tager udgangspunkt i både gamle og nuværende skader og der forestages analyse af hvilke dele af fascien der skal behandles.
  • Bækkenbundstræning Bækkenbunden belastes dagligt, når bugtrykket øges fx ved løft, host og nys. Den er bunden af kropsstammen og understøtter organerne i underlivet. Vi mærker dog først dens betydning, når den har mistet sin styrke. Dette kan forekomme efter operationer, med alderen eller efter graviditet, hvor bækkenbundens muskulatur og strukturer har været under større belastning. Med den rette vejledning og rådgivning kan du selv gøre en indsats for at genoprette dens optimale funktion.
  • Akupunktur Behandlingen foregår ved, at man stikker tynde nåle ind i hud og muskler. Her stimulerer nålene nerverne. Dette kan resultere i lokal øget blodgennemstrømning, og at man udskiller smertedæmpende hormoner. Endelig kan nålebehandlingen påvirke den mentale oplevelse af symptomer og smerter. Virkningen er langsomt indsættende og man kan derfor forvente 6-10 behandlinger inden den fulde effekt opnåes. Man anvender primært akupunktur til at behandle veldefinerede smertetilstande i muskler og led samt migræne og spændingshovedpine.
  • Neurodynamik – når nerven strammer: Prikker og snurrer det indimellem i fingre eller tæer? Har du svært ved at bevæge dig så meget, som du gerne vil? Så kan behandling med neurodynamik være den rette løsning for dig. Bevægelse i ben eller arme kan indskrænkes ved skade på led, discus eller centralnervesystem. Gentagne bevægelser af nervevæv kan over tid løsne på dette.
  • Massage Klinikken tilbyder massage og kan anvendes ydermere i skadesbehandlingen på atleter samt for at optimere vævsheling efter sportspræstationer.
  • Træning – et universalværktøj: Listen af positive effekter ved træning er nærmest uendelig. Rette udførelse og programlægning kan i mange tilfælde være mere effektiv end medicin – helt uden bivirkninger. Lad Fysioterapeuterne – Rygcentret i Brønderslev lede dig på rette vej.
  • Prolapsforløb Forløbet starter med en grundig undersøgelse, hvor skaden i din ryg eller nakke analyseres. Herefter lærer du, hvordan du med enkle øvelser kan kompensere for den belastning, som giver smerterne i ryg eller nakke. Formålet er at give dig de rigtige værktøjer til at påvirke dit problem, så ryg eller nakke heler og bliver stærk igen, og du aktivt har en indflydelse på at vende hurtigst muligt tilbage til normalt arbejds- og fritidsliv.